korsika 1995

		På vejen over til øens gamle hovedstad, Corte skulle vi passere Korsikas højeste bjerg, Col De Vergio. Vi var begyndere, som for første gang skulle køre rigtigt op af et bjerg! Det tog os to dage at nå Corte fra Porto, men så hvde vi osse passeret passet i 1477 meters højde. Det blev vores eksamen, som vi selv syntes vi klarede fint, fint! Det var en præstation og en milepæl for os, og vi følte vi nu var parate til at kaste os ud i de rigtig store prøvelser.
Det var vores første cykeltur med telt og bagage, og mødet med Korsikas bjerge. Vi var der midt i juni, det var noget køligt om natten, men om dagen badede vi ved de små strande der lå i hver eneste bugt.	Punkteringer havde vi rigtig mange af! Det ordentlige læs på cyklerne, omkring de 30 kg hver, havde den konsekvens, at egerne blev trykket op i slangen, så vi punkterede 17 gange på turen! Det varede nogle punkteringer inden årsagen gik op for os, og så var der meget langt til den næste cykelforretning, hvor vi kunne købe ekstra felgbånd, for det var løsningen!
		Det var en utrolig lækker oplevelse, at køre rundt på Korsika, og vi var efter den tur parat til næste år at starte på vores drømmetur fra Spanien til Grækenland langs med Middelhavet. Du kan klikke dig ind på siderne her.
Citadellet med "ørneborgen" lå helt oppe på toppen af klippen og var uindtagelig	Flemming og Kirsten på Col de Vergio

I 95 rejste vi med Ruby rejser til Korsika, så fik vi osse prøvet, hvordan det var at ha' cykler med i flyvemaskinen. Det med at ha' cykler med i flyvemaskinerne, kan ikke anbefales, det er uhygeligt tit, der er defekt på cyklerne, når man får dem udleveret, efter de er blevet "kastet" rundt i lufthavnene.

Vi ankom sent om aftenen, men det var aftalt med et hotel nær lufthavnen, at vi dukkede op, men det tog længere tid her den første gang med at samle cykler og få dem køreklare. Vi fandt vores logi i nattens mørke og var spændte på at vågne næste morgen og se, hvor i verden vi nu var havnet.

Der var skønt, og vi kastede os straks fra morgenenstunden ud på cyklerne, men sikke nogle bakker der var, og jeg lovede både mig selv og Kirsten, at så blev det nok heller ikke værre, men det blev det!

Det kneb mange gange med at få cyklerne med op over bakketoppene, men det var kun begyndelsen!

Øvelse gør mester og vi øvede os dagligt, og da bjergvejene var overalt blev vi i løbet af en uges tid ret gode.

Tryk på kortet for at få et større billed